Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere
tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten
kan ikke udpege tanden i tandrækken, ofte end ikke oplyse,
om det er i over- eller underkæbe, men har rigtigt ondt en gang
imellem, når der tygges i den angivne side. Kliniske og radiologiske
fund viser ikke tegn på sygdom, og patienten ønsker behandling.
Diagnosen skal stilles, uden at tandlægen har adgang til at se infraktionen
i dentinen, og jo tidligere den stilles, desto større er muligheden
for, at tanden kan reddes. Infraktionens retning og dybde,
pulpas tilstand samt resttandsubstansen er afgørende for behandlingsvalget,
som kan være restaurerende med eller uden pulpabehandling,
hemisektion eller ekstraktion. Ofte må der flere og kostbare
behandlinger til, før problemet er løst, og patienten kan have
svært ved at forstå, at tandlægen ikke blot klarer sagen her og nu.