Fyldningers holdbarhed er blevet defineret som tiden
indtil omlavning eller reparation. Operatøren vælger
materiale ud fra sin viden om holdbarhed, og fyldninger,
der holder længe, er med til at skabe patientens tillid. Holdbarheden
har en multifaktoriel karakter, hvor ud over materialets
egenskaber også faktorer som operatørens håndelag, patienten,
tandens lokalisation og kavitetens størrelse spiller en rolle.
I den adhæsive tandbehandling foregår der en kontinuerlig
materiale- og metodeudvikling, og nye behandlingsmetoder,
forbedrede materialer og effektive profylakseprogrammer
påvirker fyldningers holdbarhed. Omlavning af fyldninger er
og vil fremover være et problem, som optager en stor del af
tandlægens arbejde (1). Manglende dokumentation for nye
materialer er ofte blevet fulgt af en høj frekvens af mislykkede
fyldninger i almen praksis, og patienterne har måttet betale
en høj pris.