Oromandibulær dystoni

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Oromandibulær dystoni. / Kjelde, Amalie Bugge Thestrup; Rasmussen, Hans Straarup; Bakke, Merete.

In: Tandlaegebladet, Vol. 125, No. 7, 07.2021, p. 658-63.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Kjelde, ABT, Rasmussen, HS & Bakke, M 2021, 'Oromandibulær dystoni', Tandlaegebladet, vol. 125, no. 7, pp. 658-63.

APA

Kjelde, A. B. T., Rasmussen, H. S., & Bakke, M. (2021). Oromandibulær dystoni. Tandlaegebladet, 125(7), 658-63.

Vancouver

Kjelde ABT, Rasmussen HS, Bakke M. Oromandibulær dystoni. Tandlaegebladet. 2021 Jul;125(7):658-63.

Author

Kjelde, Amalie Bugge Thestrup ; Rasmussen, Hans Straarup ; Bakke, Merete. / Oromandibulær dystoni. In: Tandlaegebladet. 2021 ; Vol. 125, No. 7. pp. 658-63.

Bibtex

@article{22ac4147f61040539b93fd5a87b0e6e4,
title = "Oromandibul{\ae}r dystoni",
abstract = "Oromandibul{\ae}r dystoni (OMD) er en sj{\ae}lden fokal neurologisk lidelse, der for{\aa}rsager ufrivillige bev{\ae}gelser i den oromandibul{\ae}re region, herunder bide- og gumlebev{\ae}gelser. Tilstanden er socialt invaliderende og h{\ae}mmer ofte mimik, tygning og tale, og som f{\o}lge af tilstanden opst{\aa}r der attrition og skader p{\aa} t{\ae}nder og restaureringer. Det er derfor ofte tandl{\ae}gen og ikke den alment praktiserende l{\ae}ge, som i f{\o}rste omgang bem{\ae}rker tandproblemerne og de dystone bev{\ae}gelser. OMD m{\aa} ikke forveksles med v{\aa}genbruksisme, selvom den foreg{\aa}r i v{\aa}gen tilstand. Til illustration i oversigten beskrives karakteristika fra nogle patienter med OMD udredt p{\aa} Odontologisk Institut, K{\o}benhavns Universitet.Tv{\ae}rfagligt samarbejde er vigtigt ved denne patientgruppe. Ved mistanke om OMD b{\o}r patienten derfor henvises til l{\ae}geligt regi, da diagnostik og generel behandling foretages af neurologer og i hospitalsregi, hvor patienterne typisk vil blive behandlet med botulinumtoksin (BTX) hver 3.-4. m{\aa}ned evt. suppleret med peroral medicin. Patienternes behandling af slid og skader p{\aa} t{\ae}nder og restaureringer som f{\o}lge af OMD foreg{\aa}r derimod i privat tandl{\ae}gepraksis og for egen regning. ",
author = "Kjelde, {Amalie Bugge Thestrup} and Rasmussen, {Hans Straarup} and Merete Bakke",
year = "2021",
month = jul,
language = "Dansk",
volume = "125",
pages = "658--63",
journal = "Tandlaegebladet",
issn = "0039-9353",
publisher = "Dansk Tandlaegeforening",
number = "7",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Oromandibulær dystoni

AU - Kjelde, Amalie Bugge Thestrup

AU - Rasmussen, Hans Straarup

AU - Bakke, Merete

PY - 2021/7

Y1 - 2021/7

N2 - Oromandibulær dystoni (OMD) er en sjælden fokal neurologisk lidelse, der forårsager ufrivillige bevægelser i den oromandibulære region, herunder bide- og gumlebevægelser. Tilstanden er socialt invaliderende og hæmmer ofte mimik, tygning og tale, og som følge af tilstanden opstår der attrition og skader på tænder og restaureringer. Det er derfor ofte tandlægen og ikke den alment praktiserende læge, som i første omgang bemærker tandproblemerne og de dystone bevægelser. OMD må ikke forveksles med vågenbruksisme, selvom den foregår i vågen tilstand. Til illustration i oversigten beskrives karakteristika fra nogle patienter med OMD udredt på Odontologisk Institut, Københavns Universitet.Tværfagligt samarbejde er vigtigt ved denne patientgruppe. Ved mistanke om OMD bør patienten derfor henvises til lægeligt regi, da diagnostik og generel behandling foretages af neurologer og i hospitalsregi, hvor patienterne typisk vil blive behandlet med botulinumtoksin (BTX) hver 3.-4. måned evt. suppleret med peroral medicin. Patienternes behandling af slid og skader på tænder og restaureringer som følge af OMD foregår derimod i privat tandlægepraksis og for egen regning.

AB - Oromandibulær dystoni (OMD) er en sjælden fokal neurologisk lidelse, der forårsager ufrivillige bevægelser i den oromandibulære region, herunder bide- og gumlebevægelser. Tilstanden er socialt invaliderende og hæmmer ofte mimik, tygning og tale, og som følge af tilstanden opstår der attrition og skader på tænder og restaureringer. Det er derfor ofte tandlægen og ikke den alment praktiserende læge, som i første omgang bemærker tandproblemerne og de dystone bevægelser. OMD må ikke forveksles med vågenbruksisme, selvom den foregår i vågen tilstand. Til illustration i oversigten beskrives karakteristika fra nogle patienter med OMD udredt på Odontologisk Institut, Københavns Universitet.Tværfagligt samarbejde er vigtigt ved denne patientgruppe. Ved mistanke om OMD bør patienten derfor henvises til lægeligt regi, da diagnostik og generel behandling foretages af neurologer og i hospitalsregi, hvor patienterne typisk vil blive behandlet med botulinumtoksin (BTX) hver 3.-4. måned evt. suppleret med peroral medicin. Patienternes behandling af slid og skader på tænder og restaureringer som følge af OMD foregår derimod i privat tandlægepraksis og for egen regning.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 125

SP - 658

EP - 663

JO - Tandlaegebladet

JF - Tandlaegebladet

SN - 0039-9353

IS - 7

ER -

ID: 274932598